Kurset her er for dig der gerne vil dygtiggøre dig på kort tid – du kan nå meget på tre dage!
Til sommersyning kan du komme med lige de sy-projekter du vil. Du kan både skabe tøj fra bunden, tilpasse noget fra din garderobe så det kommer til at sidde perfekt, sy tilbehør til hjemmet eller noget helt fjerde.
Du kan give dig i kast med nye projekter eller måske arbejde med noget du er gået i stå med – så bliver du hjulpet videre. Du får gode råd og vejledning til at optimere dine processer, samt masser af tricks med nål og tråd. Og så får du stillet det bedste grej til rådighed i vores fine lokaler.