Der er intet som at male med akvareller, hvor lys, farve og vand skaber grundlag for et levende og legende udtryk i billedet. Med udgangspunkt i motiver fra naturen, arbejder vi med at skabe stemningsbilleder i akvarelteknik.
Er du helt ny i akvarellens verden, er dette kursus den perfekte måde at komme i gang. Er du mere øvet, kan du med fordel også deltage og udfordre dig selv teknisk. Undervisningen tager udgangspunkt i landskaber og natur, hvor vi kommer rundt om de grundlæggende teknikker i både klassisk og mere fri akvarelmaling. Du lærer om akvarellernes egenskaber, komposition og hvordan du bygger et billede op, enten i abstrakt eller symmetrisk opsætning.
Fremgangsmåder og teknik vises i praksis, så det er let at følge med. Der er også god tid til selv at male, afprøve alt i praksis og her får du individuel hjælp, så alle kan være med
Værd at vide
Holdet er for alle niveauer, uanset tekniske forudsætninger.
Medbring egne materialer. Materialeliste udsendes inden kursusstart.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.