Lær at mestre keyboards og synthesizere og find din plads i både studiet og i bandet.
Vi udforsker keyboards, synthesizere, samplere og trommemaskiner – fra bas og akkorder til solo og spilleteknik. Og arbejder med alt i lyde, fra realistiske instrumenter til futuristiske lyde ved hjælp af oscillators, filtre, envelopes, LFO’er, arpeggiatorer mv.
Du lærer, hvordan du får max ud af det at spille keyboard i studiet, og din rolle som keyboardspiller i et band. Du lærer at spille forskellige genrer, akkompagnere, skabe melodiske hooks, dynamiske pads eller stemningsfulde lydlandskaber.
Du stifter desuden bekendtskab med opsætning af setup til studie/live-brug og at optimere lyden fx på eget instrument. Brug af MIDI og integration med DAWs og VST-synthesizere.
Der er masser af muligheder - du bestemmer selv, hvad vi skal arbejde med.
Værd at vide
Du behøver intet instrument for at være med. Men har du et keyboard - tag det gerne med! Eller prøv med din iPad – vi udforsker også apps til synths og trommemaskiner som en sjov og billig vej ind i den elektroniske musikverden.
Uanset om du er nybegynder eller har spillet længe, får du praktiske tips og masser af inspiration.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.