Skip to content
Detaljer på Rokoko arkitektur, Seniorhøjskole

Seniorhøjskoler A-hold

Seniorhøjskoler A-hold

Fællesforedrag i Portalen

 

Kampen for et sjovere liv
Verden er ikke, hvad den HAR været, men vi har måske, mere end nogensinde, brug for at samles om håb, humor og troen på, at vi kan gøre noget. Livsglæden HAR trange kår i en verden af Corona, klima-katastrofer, krig og Trump-typer. Dårlige nyheder og dommedagsprofetier trives i gråvejret, og det kan være svært at se en glad udvej for bare ”to-do-lister”, sortsyn og frygt.  Der ER ikke meget at grine af – men SÅ vigtigt, vi gør det.  En eftermiddag med både larmende anekdoter og stille personlige beretninger, hvor du måske bliver inspireret til at anvende din 7. sans: den humoristiske sans - i kampen for et lidt sjovere og lettere liv.

Hans Pilgaard

Tirs. 13. december 2022


Spinpatruljen

Hvordan sætter man en politisk dagsorden? Hvorfor siger Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, som de gør? Og hvorfor er det så vigtigt at svare hurtigt og aggressivt på angreb i medierne? Aldrig har det været vigtigere at forstå og bruge medierne. Og aldrig har det været sværere. Men det er muligt. Noa har en unik baggrund fra orkanens øje i Statsministeriet og toppolitik. I et skræddersyet og aktuelt foredrag gennemgår han redskaberne i en spindoktors værktøjskasse og fortæller om sine erfaringer med at håndtere terrorangreb, personsager og en umættelig presse.

Noa Redington

Tirs. 21. marts 2022

Se det fulde program her:

  • Ture:

    Surrealisme. Leonora Carrington udstilling på ARKEN
    Leonora Carringtons billedunivers er beboet af mytologiske fabelfigurer og magiske alfevæsener i okkulte underverdener eller kosmiske verdensrum. I et enestående visuelt og poetisk formsprog, tematiserede Leonora Carrington menneskets krop, psykologi og spiritualitet. Med inspiration i alkymi og heksekraft udtrykte hun sig i et væld af forskellige medier, som maleri, skulptur, tegning og billedtæpper. Særligt udfordrede Carrington blikket på kvindekroppen, kvindelig seksualitet og psyke. Værkerne viser stærke kvindefigurer, som transformerer sig til heste eller enhjørninger, samt kloge koner, der viser vej. Billederne er gådefulde og fulde af forvandling. Carringtons drømmende univers udforsker en bred pallette af fortællinger, sindstilstande og eksistentielle forhold mellem livsglæde og sorg, som vækker både fantasi og følelser.
    Dina Rawat
    Mødested: Kunstmuseet Arken, Ishøj

    Landbohøjskolens have og historiske bygninger - Vandring
    Vi starter med Bindesbølls gamle hovedbygning, og så vidt muligt besøger vi det smukke Festauditorium. I Skulpturhaven hører vi om misteltenen, den tænkende hest, abernes skræk og det forstenede træ, der står lyslevende. Vi fortsætter til Bjørn Nørgaards kunstværk ”Biologisk Mangfoldighed”, og vi får historien om Storm P-malerierne og koen Maren med træbenet. På rundturen fortælles om de spændende træarter, og vi besøger Rosenhaven og Sommerblomst haven.
    Kim Greiner
    Mødested: Foran Hovedbygningen, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C. Rundvisningen varer ca. 1 time og 45 min. og slutter ved Café Væksthuset.

    FOF forbeholder sig ret til ændringer i programmet i tilfælde af sygdom, lokaleproblemer, lærerønsker eller andet.

    Udgifter til entré på museer og eventuelle ekskursioner er ikke inkluderet i deltagerprisen og betales derfor separat af deltagerne.

  • Foredrag - Del 1

    Amerikaniseringen af rigsfællesskabet
    I 1941 gav den danske ambassadør i USA, Henrik Kaufmann, adgang til Grønland for USA’s militær, der byggede en base ved Thule. Dermed blev vor koloni i Arktis reelt en forsikringspolice for Danmark hos den store supermagt. Yngre grønlandske politikere taler stadig mere højlydt om selvstændighed og hvem skal så bestemme fremtiden for den store ø. Historien om det dansk-grønlandsk-amerikanske forhold er fyldt med dramaer. Hvordan ser Rigsfællesskabet ud om ti eller tyve år?
    Flemming Ytzen

    De brølende 20’ere
    Med sine endeløse ofre, meningsløshed og uhørt blodige brutalitet, satte Første Verdenskrig et endegyldigt spørgsmålstegn ved den vestlige civilisations anstændighed. Var det civilisationens undergang, spurgte man. Et kæmpemæssigt økonomisk opsving – først i USA og siden i Europa – gav uanede muligheder. Det udviklede sig til et årti fyldt med farver og kreativitet. Nye skoler indenfor arkitektur, kunst og musik dukkede op. I litteratur, filosofi og teologi søgte man også at begynde forfra. I foredraget ser vi på en række eksempler på 1920’ernes lisforståelse, som den bl.a. afspejlede sig i litteraturen og kunsten.
    Henning Nørhøj

    Bob Dylan
    Michael Christophersen arbejdede som journalist på DR. Her fik han øjnene op for Bob Dylan. Som ung lagde han dog afstand til ”his Bob’ness”. Han synes han virkede arrogant og utilnærmelig. Men især mødet med pladen ”Oh Mercy” ændrede Michaels holdning. Michael Christophersen har læst og researchet rigtig meget på Bob Dylans historie. Både hvad han selv har skrevet, men selvfølgelig mest hvad andre skriver og fortæller. Få historier om Bob Dylan – hør om,- og lyt til nogle af hans allerbedste sange – og måske bliver du sendt på din egen rejse tilbage i tid, når du hører fortællingen.
    Michael Christophersen

    Storbritannien: Fra imperium til småstat
    Ved indgangen til det 20. århundrede havde klodens største, mægtigste og rigeste imperium centrum i London. Så mistede briterne først Irland, siden Indien og en række besiddelser i Afrika og Mellemøsten. I dag er briterne ude af Europa og er i strid med sig selv og hinanden. Hvordan har det kunnet gå så galt? - og risikerer det Forenede Kongedømme at falde helt fra hinanden?
    Flemming Ytzen

  • Foredrag - Del 2

    Martin A. Hansen: Hans liv og digtning
    Martin A. Hansen er en af de mest betydelige danske digtere i 1900-tallet. Dette foredrag følger hans barndom og tidlige ungdom på Stevnsegnen og hans udvikling som forfatter. Hans forfatterskab beskriver moderne konflikter, som stadig har relevans i dag. Vi vil se på nogle af hans mest berømte romaner – ikke mindst Løgneren og noveller fra Tornebusken og Agerhønen.
    Henning Nørhøj

    Rokoko – Nøgenhed og dekadence i oplysningens tjeneste
    Rokoko forbindes ofte med det franske hofs løsslupne dekadence i årene før den franske revolution. Men er det virkelig hele historien? Nej! Rokokoen er også oplysningens kunst og opstår som et ironisk svar på barokken. Det er en mangfoldig periode, der rummer både overdådig kirkearkitektur, indtagende nøgne kvinder, porcelænsfascination og visionær kunst, der søgte at forandre og forbedre verden.
    Birgitte Zacho

    Khat, kaos og Kalashnikov
    Udenrigsministeriets rejsevejledning til Sydsudan eller Somalia er klar – Bliv væk. Det er farligt! Men, der må da bo helt almindelige mennesker, som ønsker en helt almindelig hverdag med kærestesorger, nabostrid og krænkelseskultur, og der må være en form for fungerende samfundsstruktur. Den nordlige del af Somalia løsrev sig fra Somalia i 1991, kalder sig selv for Somaliland og var faktisk selvstændigt i 6 dage i 1960. Sydsudan blev selvstændigt i 2011, har status som verdens yngste nation, og der hersker fuldbyrdet kaos og anarki.Tag med på disse helt unikke rejser med de mest bizarre rejseoplevelser langt væk fra alfarvej i ukendte lande med slyngelstatsprædikat, hvor det meste synes at være kaos og børn stadig bliver bange, fordi de aldrig har set en mand med lys hud.
    Jan Tvernø

  • Foredrag - Del 3

    Selma Lagerlöf – løft blikket for tilværelsens mirakel 
    Selma Lagerlöf skrev om Niels Holgersen, som rejser gennem Sverige på ryggen af Morten Gase. I 1909 fik hun Nobelprisen i Litteratur og hendes bøger er blevet oversat til 60 sprog. Selma Lagerlöf ville have en uddannelse. Det fik hun! Mod sin fars ønske. Hun levede i en tid, hvor de traditionelle kønsroller kom til debat og man begyndte at tale om hetero-og homoseksualitet. Hun klippede sit hår kort og kæmpede for kvindesagen og kvinders valgret. Hun gjorde sig økonomisk uafhængig og frem til sin død i 1940 levede hun sammen med kvinder. Hun stod ved sig selv og har være med til at bane vejen for kvinders ligestilling.
    Anne Knudsen

    København med vokseværk
    Historien om Københavns udvikling fra 1990’erne og frem til i dag er historien om en forvandling fra ”en blind vej mod nord” til hele Skandinaviens trafikale knudepunkt. Det er historien om, hvordan én rapport fra 1989 under Schlüters regering baner vejen for Øresundsbroen, Ørestaden, Metroen og hele den stribe af nye byområder, der i de forgangne tre årtier er skudt frem overalt i København. Men den arkitektoniske revolution handler slet ikke om volumen, men om en ny måde at betragte forholdet mellem menneske, by og natur på. Med København som arkitektonisk legeplads er det lykkedes en ung generation af danske arkitekter at skabe en helt ny vision for fremtidens by.
    Frederik Lindskov

    Edvard Munch og hans tid
    Edvard Munch (1863-1944) er en af de største kunstnere fra perioden omkring 1900. I 1890’erne skabte han en række malerier, der er blandt de mest berømte i hele verden. Han var som besat af at male angsten, kvinden, seksualiteten og ensomheden. I sine dybt personlige billeder, der rummer en slags egenartet symbolik, behandler han sine traumer, drifter og de dæmoner, der hele livet synes at hjemsøge ham. Samtidig synes billederne at rumme noget både tidstypisk og almenmenneskeligt. I foredraget undersøger vi, hvorfor denne nordmand har opnået større berømmelse end andre nordiske kunstnere fra hans samtid.
    Tea Baark Mairey

    Ukraines skæbne bliver også Europas
    Russisk pres på Ukraine har bragt det østlige Europa på randen af krig. Er det kæmpestore land en nation, som alle andre på kontinentet, eller har dette komplekse samfund en historie der skiller sig ud? Hvad er forklaringerne på, at en stor del af russerne mener, at det ukrainske samfund hører til den stat, der har centrum i Moskva.
    Flemming Ytzen

  • Foredrag - Del 4

    Rundt om Matador
    TV-serien Matador er elsket for den levende og medrivende historie om livet i Korsbæk og om to generationer af familierne Andersen-Skjern og Varnæs. Interessen for Matador er næsten vokset med tiden, siden 1. episode løb over skærmen i 1978. Hvilke billeder giver Matador af perioden 1929–1947? Kan serien bruges til at fortælle Danmarkshistorie? Hvilken historie har Lise Nørgaard ønsket at fortælle? Hvorfor bliver Matador ved med at fascinere? Det er nogen af de spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare. Undervejs berører vi bl.a. instruktøren Erik Ballings rolle og brugen af scenografi, rekvisitter og kostumer. Vi ser nærmere på, hvordan samtiden og historiske begivenheder skildres. Vi undersøger Matadors persongalleri og de enkelte rollers funktion i historien. Vi ser på samfundsforskelle, omgangsformer, kvinder, mænd og børn og mange andre temaer.
    Anne Cornelius

    Eva Smith – Jeg håber, jeg har gjort en forskel
    ”Det skal gå rigtigt til”. Retssikkerhed gælder for alle, også dem vi ikke kan lide. Vi kender Eva Smith fra medierne, hvor hun har markeret sig i forhold til retssikkerhed, menneskerettigheder, politisering af embedsfolkene, overvågning, samtykkelov, Me-Too og ikke mindst om det uheldige samspil mellem presse, politikere og retssystemet. Der fortælles om Eva Smiths forskning i ”Vidnebeviset”. Taler vidner sandt i en retssal? Svaret er nej! Forskningen præsenteres ud fra en række konkrete vidneudsagn og retssager. Eva Smith er datter af tidligere justitsminister Hans Hækkerup, og vi hører om hendes opvækst i en socialdemokratisk, men også meget borgerlig familie og om hendes liv med flere ægteskaber og otte børn.
    Anne Knudsen

    Ungdomsoprøret i 1968
    1968 er ungdomsoprørets år. Herhjemme kom ungdomsoprøret bl.a. til udtryk i studenteroprøret på Københavns universitet i 1968. I sammenligning med studenteroprøret i Paris og Berlin fik det københavnske oprør et mildt forløb. Vi ser på forudsætningerne med fremvæksten af ungdomskulturen tilbage i 1950’erne med den kolde krig, velfærdsstaten, Ny radikalismen i kunst og litteratur. I 1960’erne slog ungdommens egen musik igennem og den nye ungdomskultur formulerede sin frihedsopfattelse i oprør mod alle autoriteter. I foredraget ser vi på konsekvenserne i 1970’erne, ”det røde årti”. Hvad blev der af ungdomsoprøret? Har det sat sig spor i dag?
    Henning Nørhøj

    Vilhelm Hammershøi; liv og værk
    Vilhelm Hammershøi (1864-1916) kendes især for sine malerier, der med en afdæmpet farveholdning skildrer spartansk indrettede rum med en enlig kvindeskikkelse. Kvinden var hustruen Ida, der blev hovedperson i hans liv og værk. Selv om hans egne stuer og hustruen udgjorde motiverne, er interiørerne blottede for hjemlighed og hygge. Men linjernes renhed, maleriernes stringente komposition og de slørede penselstrøg tilfører billederne en særlig sanset stemning og atmosfære, der synes at have at gøre med en moderne eksistenserfaring. Foredraget kommer omkring Hammerhøis enestående værk og går tæt på hans gådefulde og æstetiske malerier, der udfordrede samtiden og i dag har en stor international anerkendelse.
    Tea Baark Mairey

  • Foredrag - Del 5

    En form for Paradis – om Henri Matisse 
    Der er ofte nogle få enkelte kunstnere, der baner vejen for det nye, som kommer til at ændre malerkunsten radikalt. En sådan kunstner var Henri Matisse. Han var gode venner med Picasso, men også en af Picassos rivaler. Matisse levede over et halvt århundrede præget af krige og store samfundsmæssige omvæltninger. Hans egen datter blev tortureret næsten til døde af Gestapo under 2. Verdenskrig, men Matisse havde blik for skønheden ”En form for paradis”, som han formåede at give kunstnerisk udtryk i en perlerække af kunstværker, som er de rene skønhedsåbenbaringer. Glæd dig til en lystvandring i det smukkeste indenfor malerkunsten.
    Ellen Tange

    Marie Hammer og Ole Rømer
    Marie Hammer rejste på egen hånd jorden rundt efter de mikroskopiske mosmider og benyttede bl.a. en, dengang, kontroversiel og stærkt forkætret teori om kontinentaldrift til støtte for sin forskning. Det var imidlertid ikke helt let for en dengang akademisk uddannet kvinde at komme til orde blandt mange mandlige kolleger. Ole Rømer var den første i verden til at måle og hermed bestemme lysets hastighed – ”lysets tøven” som han kaldte det. Foruden at være en genial og fremtrædende astronom, havde han også mange andre hverv, såsom kongens matematicus, direktør for Rundetårn, rektor for Københavns Universitet, politimester og højesteretsdommer.
    Preben Hartmann-Petersen

    Jødeaktionen 1943
    Få den dramatiske fortælling om den tyske aktion mod de danske jøder og jøderne i Danmark i oktober 1943. Det er en fortælling om et dramatisk politisk spil, nervepirrende flugtforsøg, hjælpsomme landsmænd og frygtelige deportationer til Theresienstadt. I foredraget følger vi tæt de, der traf de afgørende beslutninger. De, der valgte side. De, der måtte opgive alt og enten søge mod Sverige eller lade sig transportere i koncentrationslejr. De der sad på kirkeloftet i Gilleleje, og de, der slap ud.
    Simon Ankjærgaard