Kontornakke, øm lænd, spændingshovedpine eller stive skuldre? På dette weekendkursus når vi godt omkring nogle af massagens grundteknikker, og med dem på plads, får du en god forståelse for hvordan man giver massage.
Teknikkerne er ideelle til at skabe velvære i kroppen og ro i sindet, og du kan bruge din nye viden til at give massage til andre. Samtidig får du en ny forståelse for spændingerne i din egen krop.
Vi arbejder med siddende og liggende massage, både udenpå tøjet og med olie på ryggen. Vi afslutter hver kususdag med en guidet mental afspænding.
Har du spørgsmål, besvarer vi dem altid gerne på tlf. 5665 5322 eller e-mail kogebugt@fof.dk.