Skip to content
Holistisk yoga

Holistisk yoga for stemme, krop og sjæl

Holistisk yoga for stemme, krop og sjæl

Her får du holistisk træning med afsæt i yoga, afspænding, Qi Gong og stemmetræning.

Kroppen, stemmen, åndedraget, vores tanker, udfordringer, glæder og sorger præger alle sammen vores helhedsoplevelse af at være til.

Din individuelle krop danner udgangspunktet for undervisningen. Den er nemlig generøs med at fortælle sin historie, når du giver den tid og opmærksomhed - og den ved selv bedre end nogen anden, hvad den har behov for. Men hvordan lytter du til kroppen, hvordan mærker du dens behov og får ryddet op i alle de skjulte agendaer og krav du har puttet ind i den?

Det kræver en stærk krop, et fleksibelt sind og en stemme der kan sige til og fra.

Vi arbejder med alt fra bækkenbundstræning og lyddannelse til stræk og hvile, og der er plads til refleksion og spontanitet undervejs.

"Jeg har mere end 30 års erfaring med at arbejde med krop, sind og stemme. Min klare oplevelse er at jo mere helhedsorienteret vi arbejder med os selv, desto bedre kan vi forebygge stress, angst, sygdom og utilfredshed."

- Maleen Lundvig, underviser

Du er velkommen til at kontakte underviseren på 21776446, hvis du har spørgsmål.

 

Filtrér