Skip to content
Foredrag med Henrik Day Poulsen hos FOF Nordsjælland

Henrik Day Poulsen - Hverdagens psykopater

Henrik Day Poulsen - Hverdagens psykopater

Vi kender alle ordet psykopat. De fleste finder ordet nedladende og måske gammeldags. Men hvad dækker begrebet over? Undersøgelser viser, at 2-3% af befolkningen opfylder de lægelige kriterier for psykopati. De spektakulære sager fra medierne er således kun en lille del af det samlede billede. Psykopater lyver, manipulerer og mangler empati. Men hvad stiller vi op med dem? Hvordan kan du beskytte dig selv, hvis du arbejder eller er gift med en? 

Henrik Day Poulsen er speciallæge i psykiatri og arbejder i speciallægepraksis på Østerbro. Han var som retspsykiater tilknyttet Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik i 4 år, hvor han udførte mentalundersøgelser af nogle af landets mest afvigende forbrydelser. Henrik Day Poulsen er bl.a. forfatter til bogen Psykopater – Når mennesker bliver hensynsløse og farlige. Han har desuden skrevet lærebøger og publiceret videnskabelige artikler i internationale lægetidsskrifter.