Skip to content
Foredrag om minimalisme og købestop i FOF Nordsjælland forår 2023

Jane Ibsen Piper - Mormorliv, minimalisme og købestop

Jane Ibsen Piper er forfatter til bøgerne Mormorliv – råd til at leve mere enkelt, Den lille guide til minimalisme og Den lille guide til opsparing. Derudover står hun bag en af Danmarks største private facebookgrupper ’Minimalisme og købestop’.

Jane Ibsen Piper vil denne aften fortælle, hvordan du kan bruge minimalisme og bevidst forbrug til at fjerne overfloden fra dit liv. Så der bliver mere ro og bedre plads til alt det, som er vigtigt for dig. Hun fortæller sin egen historie, om hvordan hun ”fandt” minimalisme og hvordan hun bruger principperne bag som løftestang til at få et mere harmonisk familieliv, mere overskud og flere penge på konto. 

Vi går både op i helikopterperspektiv og ser på minimalisme gennem tiden og de forskellige minimalistiske retninger, men Jane tager også tilhørerne (mentalt) i hånden og gennemgår konkrete dele af deres hjem, hverdag og privatøkonomi.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 22.03.2023 19:00-21:00 Byens Hus Jane ibsen Piper

Jane ibsen Piper