Skip to content

Vi opdaterer vores systemer fra den 21/9 kl. 18 til og med den 22/9 kl. 02. Det vil i dette tidsrum ikke være muligt at foretage tilmeldinger.

Mikkel Braginsky foredrag

Mikkel Braginsky

Mikkel Braginsky

Der eksisterer kun én vej til, at du og din partners forhold kan vokse og forblive relevant for jer begge. Gennem samtalen. For mange er det netop i samtalen, at parforholdet kan miste orienteringen. Det kan være fordi, at I aldrig har etableret en måde at komme til hinanden på, når bekymringer skal luftes. Dette gør det udfordrende at tale om manglende mødte behov, jalousi, uforløste drømme eller intimitet. Resultatet er, at I mister forbindelsen til hinanden. Og i værste fald kan I glemme, hvorfor I gerne vil være sammen. 

I foredraget bliver du introduceret til en serie grundlæggende regler for, hvordan I som par kommunikerer med hinanden, så det styrker kærligheden og nærheden. Hvordan skaber I et fortroligt og trygt rum, der løfter, styrker og gør hinanden stærkere igennem samtale. Hvad gør kritik i en samtale, og hvordan kan I som par bruge kritik konstruktivt til at justere relationen. Hvordan kommunikerer manden og kvinden forskelligt, og hvorfor har forskellen en stor værdi for relationen. Foredraget er både for par, der ønsker at løfte deres kommunikation i forholdet og for nye par, der fra starten gerne vil styrke samtalen. Foredraget er også relevant for dig der ønsker at blive en dygtig kommunikator overfor dine venner, familie, kollegaer eller i dit næste forhold.

OM

Mikkel Braginsky er coach, foredragsholder, debattør, podcastvært og forfatter. Hans formål er at gøre manden mere følelsesmæssig bevidst og styrke kommunikationen i parforholdet. Til dagligt coacher Mikkel både mænd og par - netop med dette fokus.

Han er også vært på den populære podcast HANKØN, hvor han interviewer kendte danske mænd og tager relevante emner op.
I 2021 udgav bogen ‘HANKØN’ på Gyldendal, der giver redskaber til at manden, bedre følelsesmæssigt kan navigere i sit liv.
Instagram
Hjemmeside

 

FOF Nordsjælland har foredrag i Gentofte, Hørsholm, Gribskov, Halsnæs, Allerød, Furesø, Hillerød, Helsingør og Fredensborg kommune.

Se også vores andre foredrag og debatarrangementer her