Skip to content
Kom i form efter fødslen hos FOF Nordsjælland

Efterfødselstræning

Efterfødselstræning

Bliv stærk, og få din krop tilbage – måske endnu stærkere end før du blev gravid.

Kom og vær med på dette hold, hvor du vil blive trænet igennem fra top til tå. Der vil være fokus på genoptræning af bækkenbunden og korsetmuskulaturen, som har været særligt belastet under graviditet og fødsel. Hele kroppen vil blive bevæget og styrket. Mave, ryg, baller, lår og skuldre bliver styrket skånsomt, men effektivt. Øvelserne tilrettelægges således, at de tilpasses den enkeltes niveau og gradvist justeres efter evne. Træningen udføres til rytmisk musik på måtter og gulv med forskellige redskaber.

Du optimerer bækkenbundens funktion, så du genvinder dens styrke under stadigt stigende belastninger og aktiviteter. Du styrker dine stabiliserende muskler omkring rygsøjlen, så du kan komme af med ryg- eller bækkensmerter og en mave der bliver ved med at se gravid ud. 

Du øger din fysiske styrke, og muskelsamspil i hele kroppen – så du kan leve et aktivt liv og vende tilbage til din foretrukne træning og dit daglige aktivitetsniveau. Du øger din kropsbevidsthed, så du bliver klogere på hvordan du bedst bruger din krop i dagligdagen og dermed optimerer dit fysiske velvære. Alt dette vil give et positivt skub til dit overskud både til dig selv og din baby.

Hvornår kan jeg starte til efterfødselstræning?

Hvornår du starter til efterfødselstræning kommer an på din form før fødslen og om du har født vaginalt eller ved kejsersnit.

De fleste kan starte ca. 4 uger efter fødslen og ved kejsersnit ca. 6-8 uger efter fødslen. Har du været vant til at træne inden fødslen, kommer du dig sandsynligvis hurtigere og kan derfor genoptage træningen tidligere, end hvis du ikke har været vant til at træne. Det er derfor en individuel vurdering, hvornår du føler dig klar til at komme i gang.

Baby er også velkommen, når du er klar.

Filtrér