Skip to content
Photoshop kreativitet

Adobe Photoshop for let øvede - brug Photoshop kreativt

Adobe Photoshop for let øvede - brug Photoshop kreativt

På dette kursus vil vi udforske Photoshops mange kreative muligheder. Kurset er for både dig som lige har lært de mest basale værktøjer og for dig som er en rutineret bruger, der mangler inspiration.

På kurset vil vi gennemgå:

  • Avanceret fritlægningsværktøjer, justering af farve, billedmanipulation, retouchering og tilskæring af billeder. Med disse værktøjer kan du skabe smukt  visuelt indhold til sociale medier, webshop, bannerreklamer eller familiebilleder.
  • Kreative collager, her arbejder vi med lag, transparens, sammensmeltning af figurer – det er kun din fantasi, der sætter grænser.
  • Udvikling af print.
  • Mixed media farvelægning af tegninger i photoshop, vi laver stregtegning i hånden og farvelægger den i Photoshop. 

I takt med, at du bliver bedre, får du løbende vist hvordan du kan optimere dit workflow i Photoshop med genveje.  

Henriette, der underviser holdet har en baggrund i modebranchen og har brugt Photoshop i sit arbejde siden 2007. Under sit designarbejde i Italien lærte hun en mixed media teknik der forener håndtegninger med farvelægning i Photoshop.

Du skal medbringe din egen computer (ikke Ipad eller tablet) og mus. Hvis du ikke allerede har abonnement på Adobe Photoshop, kan du købe den billigste plan for 93 kr. pr. måned.

Se også vores andre kurser indenfor IT og foto her