Skip to content
Kommunikationskursus om den gode relation hos FOF Nordsjælland

Mennesker imellem – filosofikursus om den gode relation

Mennesker imellem – filosofikursus om den gode relation

Vi forholder os til andre mennesker som aldrig før. I familien, blandt venner, på arbejdet og på sociale medier. 

Dét kræver noget af os og vores sociale intelligens, herunder ikke mindst empati. På dette kursus vil vi derfor undersøge, hvad filosofien kan sige om vores sociale egenskaber og det andet menneskes betydning for vores egen identitet. Hvad er den gode relation?

Sideløbende retter vi også blikket på filosofihistorien. Således begynder vi i Antikken med Aristoteles' etik, dernæst René Descartes og dualismen i den spæde oplysningstid, senere Romantikken med Hegel og Emerson, og til sidst opgøret med dualismen hos fænomenologerne Lévinas og vores ’egen’ K.E. Løgstrup. Alt sammen for måske at blive klogere på os selv og hinanden.

Det eneste du forventes at medbringe, er din undren.