Godt begyndt er halvt fuldendt! Erindringskursus del 2 er et kursus for dig, der allerede har fulgt det første kursus eller har andre tilsvarende forudsætninger.
Med din erfaring fra tidligere kursus har du forhåbentlig fået tændt din indre erindringsmotor og har minder, idéer, tanker og oplevelser, du gerne vil bruge som stof til spændende tekster.
På del 2 går vi endnu tættere på teksterne. Vi deler tekster med hinanden og læser og giver feedback.
Der vil fortsat blive præsenteret smagsprøver fra mange forskellige litterære værker og genrer, ligesom vi også stadig har forskellige skriveøvelser hver gang.