Skip to content
Tag et kursus i billedbehandling i FOF

Billedbehandling i Photoshop - begyndere

Billedbehandling i Photoshop - begyndere

Er du vild med flotte fotos, og ønsker du selv at kunne skabe lækre billeder, men mangler du de rette kundskaber? Så er dette kursus lige noget for dig. Her fokuserer vi på Photoshops grundlæggende funktioner, så du vil være i stand til at give dit billede det udtryk du ønsker, når du er færdig med kurset.

Du lærer grundlæggende principper i justering af eksponering, farve og kontrast samt retouchering og beskæring. Vi vil også gennemgå at lave selektioner, hvordan man arbejder i lag og hvilke værktøjer du skal bruge til dette. Vi gennemgår processen hele vejen til, hvordan du gemmer billedet til print eller skærm i det korrekte format. Undervisningen veksler mellem fælles gennemgang, opgaver og individuel vejledning.

OBS: Du skal medbringe en bærbar computer, hvor Photoshop er installeret, samt en mus eller pen. Husk evt. at medbringe en madpakke.