Skip to content
Lær at fotografere hos FOF Nordsjælland

Få styr på teknikken og kontrol over kameraet

Få styr på teknikken og kontrol over kameraet

Alt for mange køber et dyrt kamera, der kan en masse - for derefter at stille det på ”automatik” og overlade resultatet fuldstændig til kameraet. På dette kursus drejer vi målbevidst væk fra P og automatik og gennemgår, hvad lukketider, blænde, dybdeskarphed, ISO, objektiver og hvidbalance er, og hvordan det indvirker på billedet.

Vi bruger også et par aftener på fotografering med kunstlys og blitz. I slutningen af kurset behandler vi billederne i Photoshop Elements og justerer kontrast, skarphed og farver. Efter kurset vil du have kontrol over den tekniske side af fotografering og føle dig bedre rustet til at få gode rejse-, natur- og familiebilleder i kassen.

I kursusforløbet vil vi konvertere en undervisningsgang til en lørdags/søndags-ekskursion med foto i praksis - efter fælles aftale.

Forudsætning: Du har et kamera der kan indstilles til ”M” for manuel, og kender dit eget kamera. Af tidsmæssige årsager kan vi ikke gennemgå de enkelte apparaters menuer. Du skal til billedredigeringen råde over en bærbar computer.