Efter at have været en glemt teknik i mange år, er der nu kommet meget fokus på tunesisk hækling eller som det hedder på dansk, hakning.
Hakning er en meget gammel teknik. Nu kendes den mest fra boligtekstiler som bl.a. puder, der ofte har geometriske figurer. Med tunesisk hækling opnås strukturer, der minder meget om vævning eller strikning.
På kurset stifter du bekendtskab med de mest basale teknikker som ret- og vrangmasker, at hækle frem og tilbage, at hækle rundt og kombinationer med disse. Desuden arbejder vi med flerfarveteknik. Vi taler opskrift og garn til dit eget projekt.
Der vil være en mindre materialeudgift (80 kr.), der dækker en hakkenål nr. 4, uldgarn til prøver samt et mindre kompendie.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 26.04.2023 | 17:00-19:35 | Grønnevang Skole Afd. Østervan | Jette Braun |
2 | Onsdag 03.05.2023 | 17:00-19:35 | Grønnevang Skole Afd. Østervan | Jette Braun |
3 | Onsdag 10.05.2023 | 17:00-19:35 | Grønnevang Skole Afd. Østervan | Jette Braun |
4 | Onsdag 24.05.2023 | 17:00-19:35 | Grønnevang Skole Afd. Østervan | Jette Braun |
Se alle Se færre |
Jette er uddannet tekstilformidler fra Håndarbejdets Fremme med speciale i broderi og tekstiltryk samt cand.pæd.(materiel kultur) fra Aarhus Universitet.
Hun har altid interesseret sig for håndarbejdsteknikker og har derfor taget et af utal af faglige kurser i broderi, tekstiltryk, beklædningssyning, tunesisk hækling, vævning, strik m.m. Desuden har Jette afsluttet Foras faglige broderiuddannelse.
Når hun ikke underviser hos FOF, arbejder Jette i sit eget broderifirma, hvor hun farver silkebroderigarn, designer broderikits og underviser.
Jettes fokus ligger på den kreative proces, og det betyder meget for hende at formidle glæden ved at arbejde med et kreativt håndværk.