Skip to content
Lær at lave persisk mad på madlavningskursus i FOF Nordsjælland

Vegetarisk nydelse i det persiske køkken

Vegetarisk nydelse i det persiske køkken

Det persiske køkken byder på et væld af lækre og sunde grønne retter. Er du vegetar og på udkig efter nye spændende opskrifter, eller er du bare ude efter inspiration til grønnere mad og kødfrie dage, så er dette kursus lige noget for dig. Du bliver introduceret til en madkultur med stolte tilberedningsmetoder. En persisk ret er en ret med visdom! Friske krydderurter, grøntsager, bælgfrugter, frugtjuice, nødder og sundhedsfremmende krydderier er nogle af de vigtigste ingredienser i det persiske køkken.

Underviser Mehran Zandian deler ud af sin viden og passion for det persiske køkken med udgangspunkt i egne livretter. Så krydr din weekend, og bliv klædt på til at løfte dine vegetariske retter til et højere niveau. Vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer.

Pris inkl. udgift til råvarer.

Medbring drikkevarer, viskestykker, karklude, en god kokkekniv og opbevaringsbokse med låg til retter, der er gode at gemme.