Skip to content
Lav din egen cider og frugtvin på kursus i FOF Nordsjælland

Cider & frugtvin

Cider & frugtvin

Psssssssssch! Det er lyden af forventning og begejstring, når en flaske cider åbnes, og man spændt venter på at smage. Enhver lejlighed bliver bare lidt mere festlig, når der hældes bobler i glasset – og følelsen er helt særlig, når man ovenikøbet kan servere sit eget bryg.

Når du brygger cider og frugtvin, viderefører du en gammel tradition, som har rødder helt tilbage til stenalderens gærede frugtsaft. I det her kursus lærer du med få værktøjer at styre processen. Det kræver hverken meget plads eller udstyr, og det er nemt at komme i gang.

Kurset er en introduktion til at brygge cider og frugtvine. Du vil blive ført kronologisk igennem hele processen fra frugt til vin. Du vil få alt udleveret på dagen, bryggeudstyr, ingredienser og opskrifter. Og efter kurset tager du bryggesættet med hjem, så du let kan komme videre derhjemme.

Mulighederne for kombination af æblemost og bærsaft, for smag og fylde, sødme og syrlighed, er uendelige. Du er bryggeren, og det er dig, der bestemmer udtrykket.

Medbring evt. forklæde. Pris inkluderer bryggersæt, opskrifter og råvarer.

Transport til og fra i bil er nødvendig til at hjembringe bryggesæt og bryggespand.