Skip to content
Træning for krop og sjæl i FOF Nordsjælland

Endags retreat med tid og ro til fordybelse

Endags retreat med tid og ro til fordybelse

Undervisning i Yin yoga, Qi Gong og Intuitiv dans

Denne lørdag bliver du undervist af 3 dedikerede og velfunderede undervisere. Gennem de tre bevægelsesformer vil du få tid og ro til lande i dig selv.

Dagen ser således ud: 
Yin yoga med Heidi Myhre kl. 10.00 -12.15
Frokost
Qi Gong med Mabel Kernn kl. 13.00-15.15
Te/kaffe
Intuitiv dans med Inge Dicte Peters kl. 15.45 -18.00

Yin yoga:
En af de yoga former vi kommer til at arbejde med på denne éndags retreat er Yin yoga. Yin yoga er en yogaform for de fleste, både for dig med fysiske udfordringer, og for dig med en travl og aktiv hverdag. Det er en rolig og meditativ yogaform, baseret på bl.a. den kinesiske meridianlære. Via lange dybe stræk stimuleres kroppens bindevæv, muskler, led, organer og energistrømme, og via mindfulness trænes nærværet, accepten og rummeligheden. Du vil opleve øget ro, koncentration, smidighed og velvære samt en forløsning af spændinger og blokeringer i krop og sind. Der vil indgå åndedrætsøvelser, liggende og siddende stillinger samt afspænding. 
Resultatet af Yin yoga er udspænding af det dybereliggende bindevæv, primært omkring hofte, knæ og ryg. Derudover påvirkes det parasympatiske nervesystem som stimulerer fordøjelsen og bringer ro i sindet.

Qi Gong:
Qi Gong er en blid men samtidig kraftfuld form for bevægelse. Øvelserne udføres stående i et roligt tempo med en række flydende bevægelser, der smidiggør og styrker kroppen, samtidig med at sindet koncentreres indad. Med fokus på åndedrættet har Qi Gong til hensigt at skabe balance i kroppens indre som ydre og kaldes ofte meditation i bevægelse. Ved at kombinere og integrere den fulde kropstræning og forståelse, der involverer kroppens fysiske struktur, som knogler, led, sener, bindevæv og muskler med den mental del, vil der via åndedrættet og en guidet visualisering, opstå en finjustering af energien til kroppens indre strukturer herunder lunger, hjerte, lever og nyrer. 
Du vil blive bekendt med noget teori undervejs men i første omgang handler det om at bevæge, sanse og visualisere med åndedrættet som anker.  

Intuitiv dans:

Gennem en blanding af teori og praksis vil du blive guidet ned i din krop og til at bevæge dig gennem hele dit energisystem (alle 7 energicentre) fra det praktiske/handlende rodcenter, det legende og kreative lystcenter, det vilde og fyrige solar plexus, det (selv-)/kærlige og følsomme hjertecenter, det talende/lyttende og udtryksfulde halscenter, det intuitive pandecenter (det 3. øje) og det forbundne/meditative kronecenter. Du behøver ikke kunne danse eller være på en bestemt måde – der er plads til ALLE, og du må være der med HELE DIG.

Lidt om underviserne: 
Heidi Myhre
Fysioterapeut, yogalærer, Pilates instruktør og kropsterapeut.
"Træning giver fysisk og mentalt overskud til at være noget for dig selv og andre. Det mærker jeg selv hver eneste dag. Mit mål er at træningen ligeledes bliver en del af mine elevers velfungerende hverdag. Jeg har fokus på at understøtte processen fra en krop i ubalance, til en velfungerende krop og mentalt overskud."
Tlf.: 41 18 21 27
Mail: myhre_h@hotmail.com
www.heidimyhre.dk

Mabel Kernn
Sundhedsmentor, idrætslærer og fysioterapeut, med uddannelser inden for yoga, Pilates og Qi Gong.
Mail: info@mabelkernn.dk 
www.mabelkernn.dk 

Inge Dicte Peters
Uddannet farveterapeut og har danset intuitiv dans de sidste 25 år i form af 5 rytmer, Groove, Feminine Flow og Soul Dance. "Gennem disse forskellige måder har jeg udviklet min egen måde at undervise i Intuitiv dans på. For mig er det en selvkærlig praksis, som giver klarhed, øget selvværd og ren livsglæde. Derfor brænder jeg også for at dele denne passion med andre kvinder, så I også får et brugbart redskab i jeres liv."
Tlf.: 22 35 64 85
Mail: ingedicte@hotmail.com