Skip to content
Dyrk dansefitness hos FOF Nordsjælland

Dans dig glad - let øvede

Dans dig glad - let øvede

Kan du lide at danse og har kendskab til at bevæge kroppen til forskellige musikgenrer, så er holdet her lige noget for dig. Vi danser til nye som gamle rytmer – individuelt og så alligevel sammen – det vigtigste er dit gode humør og gå-på-mod udi dansens mange trin! 

På holdet fokuser vi på både teori og praksis. Vi nørder med teknikken, tællingerne og rytmen og træner balance og smidighed, men vi skal selvfølgelig primært DANSE.

Vi lærer dansetrin og koreograferede serier inden for forskellige stilarter – og bliver endnu bedre til det, som vi måske allerede kan. Vi varmer altid kroppen op og slutter af med let udstrækning, og så skal vi ellers twiste, jazze, danse disco, salsa og showdance. Vi skal også smage lidt på vals, rumba, cha-cha-cha og linedans og afprøve de latinamerikanske og afrikanske rytmer. Du kan godt begynde at glæde dig!

Niveauet og tempoet er lidt over begynder, og der er deltagere fra sidste sæson på holdet, så hvis du blot har danset før eller har deltaget på begynderholdet, så tilpasser vi niveauet sammen. Vigtigst af alt er glæden ved at danse, så kom og vær med og få en torsdag med masser energi og godt humør.

Hvis du er i tvivl, om holdet er det rette for dig, så er du velkommen til at kontakte underviser Marianne Bentzen på tlf. 26700654.