Skip to content
Motion i det fri hos FOF Nordsjælland

Motion og afspænding i det fri

Motion og afspænding i det fri

Kombinationen af frisk luft, natur og motion er den helt rette cocktail, som får vores endorfiner og humør i top. Vi bruger stranden, skoven, parken og de omkringliggende områder som træningsrum kombineret med vores måtter. 

Vi har fokus på at udfordre og styrke vores balance, smidighed og koordination – samtidig med, at vi får rørt os og får pulsen lidt op i det tempo, som passer hver enkelt bedst. Vi slutter altid med en afspænding under åben himmel. 

Motion i det fri har ingen alder, men du skal være frisk til bens, og ellers tilpasser du selv øvelserne afhængig af alder og fysisk form. Så er du til frisk luft, motion og fornyet energi, så kom med.

Medbring vand og måtte.