Shinrin betyder “skov” på japansk og yoku betyder “bade” – så shinrin-yoku henviser til “badning” i skovens mange sanseindtryk.
Shinrin yoku er beslægtet med meditation og mindfulness og er blevet en tiltagende, anerkendt aktivitet i de senere år, hvor mennesker tilbringer tid i naturen for at styrke helbredet, både fysisk og mentalt. Når vi forbinder os med naturen og vækker sanserne, øger vi immunforsvaret og aktiverer kroppens restitutionsmodus.
Workshoppen starter i vores skønne telt i Aggebo Retreat i Græsted, hvor der vil være en kort intro. Efterfølgende går vi stille og roligt i skoven (Aggebo Hegn). Her skal du opleve skoven på en ny måde vha. dine sanser. Du bliver guidet igennem alle øvelser som du efterfølgende kan bruge, når du skal i skoven en anden gang.
Vi går tilbage til Aggebo Retreat, hvor vi afslutter med en kop te og refleksion. Turen er på ca. 2-3 km.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 10.05.2023 | 15:00-18:00 | Aggebo Retreat | Janet Bendixsen |
Janet Bendixsen er uddannet Psykomotorisk Terapeut, Coach og Positiv psykologivejleder.
Hun har undervist i over 15 år både inden for det offentlige og private arbejdsmarked og har lang erfaring med at støtte og vejlede mennesker. Underviser i afspænding og bevægelse samt specialhold bl.a. ryg- og gigthold og Osteoperosehold.
Janet fortæller: "Jeg benytter forskellige redskaber i min undervisning og bestræber mig på at lave en afvekslende og ny undervisning fra gang til gang og tager gerne udgangspunkt i kursisternes ønsker."
Hun er desuden guide på flere pilgrimsvandringer ved Esrum Sø og Gurre Sø, samt på vandringer i Nordsjælland.