Skip to content
Tag et havekursus og design din drømmehave i FOF Nordsjælland

Design din drømmehave 2 - Planteanvendelse

Design din drømmehave 2 - Planteanvendelse

Tilbring en hel dag med en professionel havearkitekt og kun fem deltagere på holdet. Derudover 45 minutters privat konsultation over e-mail og telefon.

Dette er et tilbud til dig, som har styr på det grundlæggende havedesign, men ønsker professionel hjælp til at udvælge de rette planter samt koordinere sammensætningen. Den rette planteanvendelse er utrolig vigtig for at skabe en dejlig haveoase, men det kan være svært at overskue det store planteudvalg. Med den rette viden om planterne kan man også spare mange fejlindkøb og dermed unødige udgifter.

Ideelt fortsætter-kursus til de kursister, som har deltaget på ”Design din drømmehave 1 - det store overblik”, men da det er individuelt, er du meget velkommen til at kontakte underviser (tlf. nederst).

Kurset ledes af havearkitekt og hortonom, AnneMarie Sørensen, som bl.a. har speciale i stauder. Præsentation af underviser på www.have-arkitekt.dk

For at få det fulde udbytte af kurset anbefales det, at man har opmålt sin have/sine bede på forhånd. Vejledning hertil vil blive tilsendt til deltagerne 2 uger før kursusstart. Det er muligt at kontakte læreren, hvis der opstår spørgsmål til optegningen før og under kursusforløbet. Til kursusdagen medbringes ud over papir og tegneredskaber (blyant, viskelæder, lineal, sort tusch og evt. farveblyanter) fotos af haven fra forskellige vinkler (digitalt eller papir) og også meget gerne forskellige havebøger og inspirationsmateriale. Der vil blive udleveret kursusmateriale, som koster 30 kr. 

Ring gerne til læreren på tlf. 20886245 eller send en e-mail til hortea@youmail.dk for nærmere oplysninger.