Skip to content
Besøg Charlottenlund Slot med FOF Nordsjælland

Charlottenlund Slot - en lille perle

Charlottenlund Slot - en lille perle

Kom med på denne søndagsudflugt til Charlottenlund Slot og mærk historiens vingesus, når vi åbner dørene og inviterer indenfor på slottet ved sundet.

Vi starter arrangementet i den friske luft ved det tidligere Danmarks Akvarium og beundrer Charlottenlund Slot og de omkringliggende arealer. Herefter træder vi indenfor til en kyndig omvisning gennem den storslåede riddersal samt en række af slottets smukke saloner med slottets helt egen kunsthistoriker og omviser, som fortæller historien om de royale beboere, der gennem tiden har boet på slottet og fremtidsplanerne for slottet. 

Efterfølgende er der mulighed for at gå en tur i den smukke slotspark på egen hånd.

Arrangementet inkluder slotsomvisning på Charlottenlund Slot ved Christian Claudio Apostoli og guidet rundvisning ved Marianne Bentzen.

Christian Claudio Apostoli er ba.mag. i Kunsthistorie fra Københavns Universitet og mangeårig omviser og foredragsholder på Charlottenlund Slot, Bernstorff Slot og Fredensborg Slot.

Marianne Bentzen er exam.com i kommunikation og autoriseret guide med mange udflugter og omvisninger i bagagen, primært kulturskatte og nye byrum.

Mødested: For at komme i den helt rette stemning, starter vi med at beundre slottet udefra og mødes på p-pladsen foran det tidligere Danmarks Akvarium, Jægersborg Alle 1, 2920 Charlottenlund