Skip to content
Besøg Kelleris Vingaard med FOF Nordsjælland

Kelleris Vingaard

Kelleris Vingaard

Kelleris Vingaard ligger i Nordsjælland tæt på Øresundskysten – i det smukke fredede område i baglandet til Louisiana Museet og Krogerup Højskole. Vingården, der blev etableret i 2001 og har produceret en del prisvindende vine, ejes af Susanne og Søren Hartvig Jensen.

Søren tager os med på en tur i vinmarken, hvor han fortæller om dansk vinavl, udfordringerne, de forskellige sorter, dyrkningsmetoder etc. Herefter går vi i vineriet, hvor selve vinfremstillingsprocessen beskrives og vi selvfølgelig smager på et udvalg af vingårdens forskellige vine. Der er desuden mulighed for at købe vine til særlig fordelagtige priser.

Det er en god idé at have trøje/jakke med, da der er køligt i vineriet, og praktisk fodtøj til vinmarken.

Ønsker du at købe vine med hjem, tager vingården imod MobilePay eller kontanter. Desværre ikke Dankort eller Kreditkort. 

Mødested: Kelleris Vingård, Kellerisvej 78, 3490 Kvistgård, foran hoveddøren for enden af indkørslen.