Måske har du været på turen Pilgrimsruten ved Esrum Sø, hvor vi gik noget af Pilgrimsruten. Nu er der mulighed for at prøve endnu en del af ruten, som går langs den vestlige bred af Gurre Sø.
Kom med på en naturskøn vandring, hvor du hører om Gurre Sø, Pigernes Vadested, Kong Valdemar Atterdag og om Store Ø, som ligger i den nordlige del af søen. Du oplever den meget smukke og spændende natur omkring søen.
Undervejs holder vi små pauser, hvor Janet Bendixsen fortæller om de områder vi kommer forbi. Der vil være en længere pause, hvor vi spiser vores medbragte mad.
Husk: Godt fodtøj og tøj efter vejret. Medbring: En lille rygsæk, madpakke, vand, et siddeunderlag.
Møde- og slutsted: Gurrevej 447, P-plads ved Valdemarslund, 3490 Kvistgård