Kom og hør, hvordan strandens urter og tang kan bruges i madlavningen, og hvordan man kan samle og høste direkte fra Øresunds kyster. Du møder naturvejleder Andreas Kjær Hansen og lærer at kende forskel på forskellige spiselige urter vi finder på stranden og i klitterne.
"De danske farvande bugner af lækre, spiselige planter og dyr. Alligevel har vi herhjemme ingen tradition for at sætte dem på middagsbordet. Det vil jeg forsøge at ændre på”, siger Andreas Kjær Hansen.
Medbring kurv, pose eller andet til at opbevare de urter, vi samler.
Mødested: Snekkersten havn (sydsiden, hvor stranden starter). Strandvejen 71E, 3070 Snekkersten