Oplev det skønne Arrenæs - halvøen med et afvekslende landskab som stikker ud i Danmarks største sø - Arresø.
På vandringen kan du opleve mose, skov og et meget smukt kuperet landskab af istidens morænebakker.
Vi passerer flere bronzealderhøje, ruinerne af en middelalderborg og hvis vi er heldige, får vi set havørnen. Vi gør stop undervejs for at se på naturen og de historiske steder.
Påklædning: Husk at tjekke vejrudsigten og tag tøj på efter forholdende samt godt fodtøj.
Medbring: Madpakke, vand og siddeunderlag evt. kikkert.
Mødested: Birkely Egnsmuseums P-plads, Hillerødvej 115, Kregme, 3300 Frederiksværk