Skip to content
Oplev hotel 25Hours i København med FOF Nordsjælland

25Hours nyt luksushotel ved Rundetårn

25Hours nyt luksushotel ved Rundetårn

Den udenlandske hotelkæde 25Hours har skabt en helt unik hoteloplevelse i Trinitatis-kvarteret lige ved Rundetårn.

I den gamle 1700-tals bygning, der tidligere har været porcelænsfabrik og jurafakultet, har man i samarbejde med indretningsfænomenet fra London, Martin Brudnizki, kreeret en farve- og sanseeksplosion med et mix af møbler, stilretninger, tekstiler og kunstinstallationer, som ikke tidligere er set i Danmark. 

243 forskellige værelser. Restaurant, bar, café, wellness og en næsten endeløs fremvisning af originale designløsninger.

Kvarteret omkring hotellet hører til Københavns ældste, hvilket blot gør rejsen og kontrasten indenfor i 25Hours hotellets univers endnu mere fascinerende.

Kom med og få en enestående hoteloplevelse. Frederik Lindskov introducerer hotel og byrum, hvorefter vi bevæger os indenfor med en guide fra hotellet. Vi går på opdagelse i hotellet, hvor vægdekorationer spænder fra imiterede skoletavler og korkpropper til jacquardvævede tekstiler af en finsk kunstner. 

Vi runder besøget af med et måltid og et glas vin i hotellets Restaurant Neni.

Pris inkl.: Omvisning udenfor, besøg indenfor, spisning og et glas vin.

Mødested: Uden for hovedindgangen, 25Hours Hotel Indre By, Pilestræde 65, 1112 København K.

Foto: © Stephan Lemke