Blomsterhaven er en af Københavns store, smukke, private haver. Den dyrkes efter bæredygtige og økologiske principper og er beliggende midt i det fredede område ved Smør- og Fedtmosen i Hjortespring ved Hareskoven.
Ejendommen er på 13.000 kvm og rummer farverige blomstrende bede, skønne haverum, duftende planter og en del styret vildskab i form af eng- og overdrevstykker. Her er bier og en mangfoldig diversitet helt uden sammenligning. Der er en omfattende køkkenhave omgivet af flerårige afgrøder, skærehave og kastanjehegn. Haven skal opleves!
Have- og fotojournalist Kenn Römer-Bruhn tager imod og på en rundtur fortæller han om havens tilblivelse, planter og haverum, og deler gerne ud af gode havetips.
Kenn var tidligere ansat som have- og fotojournalist i et af Danmarks store mediehuse, og har blandt andet fundet havehistorier til magasinerne ”Alt om haven” og ”Isabellas”.
Arrangementet inkluderer kaffe, te og lidt hjemmebag.
Mødested: Blomsterhaven, Gammelgårdsvej 72, Hjortespring, 2730 Herlev