Smukke gamle Nyhavn fra 1673 er altid en tur værd. Med byhistoriker Allan Mylius Thomsen vandrer vi op og ned langs Nyhavn. Vi hører om området, de smukke gamle huse og de mange skæbner der har befolket Nyhavn. Om tiden da Botanisk Have lå i Nyhavn, da H.C. Andersen skrev sine første eventyr i den gamle havn og komponisten Kuhlau skrev bl.a. ”Kong Christian stod ved højen mast” i et af havnens huse. Men det er også historien om Nyhavn, da de mange havneknejper var befolket med Nyhavnspiger, boldværksmatroser, havnearbejdere, ægte søfolk, jazz- og pigtrådsmusikere. Da Nyhavn i 1960’erne blev modecentrum, og om tatovørerne og deres farvestrålende kunst. Der bliver tid til en enkelt øl undervejs, og afslutning med frokost på en af de gamle restauranter i Nyhavn.
Pris inkl. guidet tur og frokost i Nyhavn, men ekskl. drikkevarer.
Mødested: Ved Mindeankeret i Nyhavn, 1051 København K.