Skip to content

FOF holder sommerferielukket på kontoret fra og med fredag den 27. juni til og med søndag den 10. august 2025. Men du kan stadig se - og tilmelde dig - alle vores hold, foredrag og udflugter her på hjemmesiden. Rigtig god sommer

Vinsmagning-odense-fof

Vinkursus

Lær at bedømme og sætte ord på vin

I dette forløb behøver du ingen forudsætninger for at deltage – blot en god gang nysgerrighed! 

Du lærer at smage, bedømme og ”sætte ord” på en vins kvalitet ud fra nogle kriterier, som kan være ukendte for selv de mere rutinerede smagere. Vores menneskelige sanser er skarpere, end de fleste tror. Med ganske lidt træning vil du blive overrasket over, hvordan du vil blive i stand til at vurdere ting som garvesyre, frugtsyre, duft, fylde, alkohol, længde på eftersmag m.v. På baggrund af disse forhold, tager vi skridtet videre og arbejder også med vin- og madsammensætning.  

Undervejs kommer vi omkring vinlande som Frankrig, Italien, Spanien og den oversøiske verden. Vi taler om forhold som jordbund, klima, druer og måder at lave vin på. Det hele foregår i en afslappet atmosfære, hvor der ud over en analytisk tilgang også skal være plads til at nyde vinene. Vi smager 4 vine per undervisningsgang.

Udgift til vin kr. 75,- pr. gang afregnes direkte med underviseren, der er sommelier. 

 

🚪 Adgangsforhold
Bemærk: Adgang til køkkenet sker via trappeopgang fra parkeringspladsen. Der er desværre ikke elevator til rådighed.


Information

  • Dato 22.10.2025-10.12.2025
  • Adresse FOF Vindegade 74
    Vindegade 74
    5000 Odense C
  • Lokale køkken, 1. sal
  • Bemærkninger Udgift til vin kr. 75,- pr. gang afregnes direkte med underviseren. OBS. indgang fra parkeringsplads via trappeopgang. Ingen elevator

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 22.10.2025 18:30-21:15 FOF Vindegade 74 Jimmi Korsholm
2 Onsdag 29.10.2025 18:30-21:15 FOF Vindegade 74 Jimmi Korsholm
3 Onsdag 12.11.2025 18:30-21:15 FOF Vindegade 74 Jimmi Korsholm
Se alle Se færre

Jimmi Korsholm

”I 2008 smagte jeg en vin, som var en sand smagseksplosion. Dengang kendte jeg knap nok forskel på Riesling og Chardonnay, men jeg sprang hovedkulds ud i en uddannelse som sommelier. Siden dengang har vin været en kæmpe del af mit liv med utallige vinsmagninger, kurser og foredrag om vin. 

Vinens verden kan virke stor og uoverskuelig, men jeg gør det forhåbentlig nemmere for folk at få et overblik, så de ved, hvad de skal kigge efter, når de handler eller bestiller vin.” 


Jimmi Korsholm, sommelier og underviser i vinkurser 

Baggrund:

  • Uddannet sommelier ved Vinakademiet i København
  • Cand.scient. i Idræt & Sundhed fra Syddansk Universitet