Skip to content

Siriuspatruljen. Foredrag ved Rasmus Mannerup

Siriuspatruljen. Foredrag ved Rasmus Mannerup

”2 år ved slædepatruljen Sirius” v. Rasmus Mannerup Jørgensen
Hør om det krævende optagelsesforløb til Slædepatruljen Sirius.
Bliv klogere på Slædepatruljens arbejde i verdens største national park.
Kom en tur med til Nordøstgrønland og hør om 2 år ved Slædepatruljen Sirius.
Rasmus fortæller om optagelsesforløbet, og hvad der kræves før man overhovedet står på Grønland.
Herefter følger et lille historisk oprids af slædepatruljens historie og oprindelse, hvorefter Rasmus gennem egne videoklip og billeder, fortæller om hvorledes de 26 måneder, han var tjenestegørende deroppe, forløb.
Hovedvægten i foredraget er naturligvis lagt på de samlede 12 måneders slæderejse i verdens største nationalpark. Her møder vi isbjørne, moskusokser og færdes i et helt unikt landskab med masser af udfordringer i forhold til vejr, vind og hunde.
Rasmus Mannerup Jørgensen er født og opvokset i Randers. Efter endt studentereksamen på Randers Statsskole begyndte han i forsvaret i 2002.
Herefter fulgte 6 år i flyvevåbnet på flyvestation Karup som befalingsmand, inden han I 2008 besluttede sig for at indfri sin store drøm om 2 års tjeneste ved Slædepatruljen Sirius.