Er du vild med Manga og japansk popkultur?
På holdet tegner vi Manga og udforsker karakteropbygning og design, laver japanske papirdukker, ser klip fra Anime-film og får inspiration, og så kan du være med til en masse sjove quiz- og tegnekonkurrencer med fede præmier.
Hvad kan du lave?
- Karakteropbygning og design: tegn din egen Manga figur med sejt hår og tøj.
- Manga-tegneserier: tegn og fortæl historier med sjove og dramatiske udtryk.
- Origami: lav japanske papirdukker i regnbuens farver.
- Anime-film: se klip fra japanske animationsfilm og få inspiration.
- Quiz- og tegnekonkurrencer: gæt japansk kultur og tegn kendte Manga figurer - fede præmier til alle!
Du er velkommen til at medbringe dine egne tegneartikler (blyanter, viskelæder og farveblyanter), og ellers har underviseren noget, du kan låne.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 13.10.2025 | 11:30-17:30 | FOF Randers | Sidsel Carnahan |
"Min interesse for tegning har været hos mig siden jeg kunne holde en blyant. Siden 1999 har jeg tegnet den japanske tegnestil Manga."
Sidsel har gennem flere år arbejdet kreativt indenfor tegning og videoproduktion. En stor del af hendes erfaring kommer fra selvstændige kreative projekter, bl.a. med udgivelse af egne børnebøger. Desuden har hun arbejdet med børn og unge i skolefritidsklubber samt på kultur- og billedskoler.
Sidsel har en uddannelse som Film- og TV-assistent fra Københavns Tekniske Skole, og har derudover studeret på The Drawing Academy i Viborg, samt på Kort- og Dokumentar Filmskolen i Lyngby.