Skip to content
Male og tegne kursus hos FOF Randers Mariagerfjord

Maleri og tegning

Maleri og tegning

Er du vild med at male og tegne, eller vil du gerne lære det?
På dette kursus vil vi bl.a. arbejde med farvelære, komposition, akrylmaling, kreative tegneøvelser, motiver og meget mere. Så der er rig mulighed for at få vækket din kunstneriske side.

Du får kendskab til billedets virkemidler, inspiration og vil udvikle dit eget billedsprog. I undervisningen er der små oplæg, øvelser og selvstændigt arbejde med vejledning. Du bestemmer selv, om du vil lægge mere vægt på at udvikle dine tegne og/eller malekundskaber igennem kurset.

Måske har du malet og tegnet før, måske ikke - det har ikke den store betydning. Det vigtigste er, at du synes, at det er sjovt at male og tegne. Passion for maleri, proces og eksperimenteren er det gennemgående tema i undervisningen, og du vil få nogle redskaber til at få større og vedvarende maleglæde.

Kurset henvender sig både til begyndere og let øvede. Undervisningen foregår primært på engelsk, men har man brug for at få forklaring på dansk er det også muligt.

Underviseren sender besked til alle deltagere før start på kurset om, hvilke materialer I skal have med til første gang. 

Der bliver en mindre materialeudgift i løbet af kurset.

Kontakt kontoret, hvis du vil starte efter kurset er gået i gang - ofte er det muligt at begynde senere til reduceret pris.

Se også vores andre malekurser her eller vores tegnekurser her.