Vidste du, at yoga oprindeligt er designet til mænd?
Dette hold er for alle mænd uanset alder og kropslig formåen - det er også for dig, der aldrig har prøvet yoga før.
I yogaen arbejder vi både med at styrke og strække kroppen. Vi arbejder med styrke i de stående stillinger og opbygger smidighed gennem hele programmet. På holdet arbejder vi også med åndedræts- og kropsbevidsthed ved at lave yoga i et flow, hvor bevægelse og åndedræt synkroniseres og dermed giver et fokus og skaber ro i krop og sind.
Vi afslutter timen med afspænding, hvor du kan få en velfortjent pause.
Der er udstyr i lokalet, men du er også velkommen til at medbringe dit eget.