På dette hold vil vi lave yoga og mindfulness øvelser.
Der vil være fokus på at skabe ro og nærvær, og du vil blive præsenteret for de grundlæggende principper i mindfulness, såsom accept, tålmodighed og åbenhed.
Vi starter altid med mindfulness- og åndedrætsøvelser, og derefter bevæger vi os via yogaen ind i kroppen. Vi laver både øvelser, der synkroniserer bevægelser og åndedrættet og øvelser, der styrker og smidiggør muskler og led. Vi har hele tiden fokus på åndedrættet, hvormed vi øger vores kropsbevidsthed og samtidig skaber ro i krop og sind.
Vi afslutter timen med dejlig lang afspænding, hvor du kan få en velfortjent pause.
Der er udstyr i lokalet, men du er også velkommen til at medbringe dit eget.