Skip to content

Craft-psykologi

Craft psykologi

Sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk.

Anne Kirketerp viser med sin forskning i craft-psykologi, at arbejdet med hænderne giver børn, unge og voksne trivsel og evnen til at løse problemer, tænke kreativt og samarbejde. Effekterne af at arbejde med ”craft”, altså håndarbejde og håndværk, er bl.a. øget trivsel, positive emotioner, flow, ro og kontrol over opmærksomheden, mening, øget overblik/kompleks problemløsning og øget intelligens.
Foredraget giver et indblik i sundhedsfremmende effekter ved at udføre craft - altså arbejde, hvor der laves én eller anden form for materielt fysisk arbejde. Dette kan være alt fra havearbejde, bagning, strikning eller trædrejning - med andre ord alle de passionsbårne aktiviteter, hvor selve aktiviteten er belønning - altså et tidspunkt, hvor vi ikke ønsker, at ”det bare skal overstås”.
Udbyttet af foredraget er, at deltagerne forstår de forskningsbaserede argumenter for, hvorfor og hvordan craft har en sundhedsfremmende virkning, og dermed bevidst kan tilrettelægge aktiviteter, som virker målrettet mod at lindre stress, angst, uro, mild depression, smerter, lav muskulær bevægelighed og ensomhed. Men også hvordan craft kan bruges til at bevare trivsel, sikre samhørighed med andre og give en meningsfuld hverdag.