Skip to content

Vi har fået nye it-systemer og der arbejdes på den sidste del af opsætningen. Tilmeldingen virker derfor ikke lige nu, selvom der står Læg i kurv. Tilmelding foregår derfor ved at sende en mail til info@fof-sonderborg.dk. Inden for de næste uger lægger vi efterårets hold, ture og foredrag på siden, så følg med her og på vores Facebook-profil. HUSK dit coronapas når du går på aftenskole!

Fortællinger fra skoletiden

Alle danskere har deres helt egne minder og fortællinger fra deres skoletid. Alligevel er der en række tilbagevendende tematikker og omdrejningspunkter, som alle kan nikke genkendende til - og som er en del af dét kit, der binder det danske velfærdssamfund sammen.
Uanset, om man havde sin skolegang i 1950-erne, i 1980-erne eller på denne side af årtusindeskiftet, så synes disse fortællinger at gemme på de samme almengyldige sandheder.
Fortællerduoen Høvsgaard & Harboe udforsker disse fortællinger i deres nyeste samling “Fortællinger fra skoletiden”. Hør bl.a. om fortællingen om dén lærer, der gjorde hele forskellen, hør fortællingen om det første kys, fortællingen om den klassiske lejrskole eller fortællingen om frikvarteret.
Hør også fortællingen om den unge - og noget nervøse - beskikkede censor, fortællingen om den irriterende gymnastiklærer, fortællingen om drengenes populære leder, der gemmer på en mørk hemmelighed, og endelig fortællingen om den “evige lærer”, der slet ikke kan lade være med at undervise, uanset hvor han kommer hen.
Med bred historisk indsigt og stor erfaring fra friskoleverdenen indbyder Høvsgaard & Harboe til to timer i godt selskab, hvor man både får smil på læben og stof til eftertanke.

Information

  • Dato 17.11.2021-17.11.2021
  • Adresse Rinkenæshus
    Sejrsvej 41
    6300 Gråsten
  • Lokale Kultursalen
  • Bemærkninger Prisen inkluderer en lille skolemadpakke - dog ikke taskevarm - og drikkevarer kan købes i baren. Dørene åbner kl. 18.00. Der udstedes ikke billetter til vores foredrag, og der er ikke nummererede pladser. Når du ankommer, bedes du henvende dig ved FOF’s vært/værtinde i døren og blive krydset af. Vær opmærksom på, at der hos Rinkenæshus ikke er lydanlæg med teleslynge.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 17.11.2021 19:00-21:00 Rinkenæshus

Fortælleduoen Høvsgaard og Harboe