Skip to content

Er du vores nye underviser? Undskyld det roder! Vi er i fuld gang med at gøre efterårets spændende tilbud klar. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked som én af de første.

Læs mere

Oplev André Rieu i Maastricht

Oplev André Rieu i Maastricht

Oplev den verdensberømte André Rieu og hans Johann Strauss Orkester på denne fantastiske busrejse til Maastricht, hvor koncerten finde sted på én af de meste romantiske pladser, Vrijthof, som omdannes til en kæmpe Open Air koncert. 

Dette er André Rieu’s 15. sæson i sin hjemby. Der er lagt op til en uforglemmelig aften, der understreger, hvorfor André Rieu gennem mange år er blevet anset for at være én af verdens mest populære og talentfulde kunstnere. Oplev stemningen som man ser den i fjernsynet og nyd ”Second Waltz” & ”An der schönen blauen donau” under åben himmel. Dette er og bliver en oplevelse for livet.

Dag 1
Der er afgang med bus først på morgenen og vi kører ned gennem Jylland. Med passende pauser undervejs, ankommer vi til hotellet sidst på eftermiddagen. Vi indkvarteres på vores hotel 3-stjernede i Valkenburg, kun 12 km fra Maastricht. Fælles middag. 

Dag 2
Vi tager på byrundtur i vores værtsby Valkenburg, og vi tager en tur op i borgruinen, hvor vi får en betagende udsigt over det smukke landskab og samtidig bliver der tid på egen hånd i den hyggelige bymidte.

Vi spiser tidlig middag inden vi kører til Maastricht for at opleve turens højdepunkt: André Rieu på hjemmebane. Den betagende koncert begynder kl. 21.00 ved Vrijthofpladsen, som bliver rammerne for en vidunderlig aften under åben himmel i selskab med den bjergtagende kunstner André Rieu, berømte gæstekunstnere og et fascinerende lysshow. Koncerten varer ca. 2½ time og efter en fantastisk oplevelse kører bussen os tilbage til hotellet. 

Dag 3
Efter en dejlig morgenbuffet, kører vi til Maastricht, André Rieu fødeby, som ligger flot ved floden Maas. Vi tager en gåtur gennem det historiske centrum og måske en tur forbi hans nuværende hjem samt hans barndomshjem. Inden vi forlader byen, kommer vi forbi den kæmpestore plads Vrijthof, hvor vi oplevede koncerten dagen før. Der bliver tid på egen hånd inden vi kører tilbage til hotellet. Fælles middag. 

Dag 4
Efter en dejlig koncertoplevelse, kører vi tilbage til Danmark. Hvis tiden tillader det, gør vi stop ved grænsen inden vi fortsætter til vores hjemby. 

OBS

  • Husk pas og Euro
  • Der fremsendes informationer ca. 8 dage før afrejse. 

Pris pr. person:

  • I delt dobbeltværelse:kr. 4.495,-
  • Tillæg for eneværelse: kr. 690,- (kan tilvælges ifbm. tilmelding)
  • Fast busplads:kr. 50,- (Hvis det ønskes, oplyses dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding)
  • Afbestillingsforsikring 7% af rejsens pris. Ønskes afbestillingsforsikring skal der oplyses følgende oplysninger i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Oplysningerne er pr. person der tilmeldes: CPR-nr., navn, adresse, telefonnummer og email-adresse.

 

Inkluderet i prisen:

  • Kørsel i 4-stjernet bus
  • 3 x overnatning m/halvpension
  • Kategori 3 - billet til koncerten (blok B1)
  • Udflugter i henhold til program
  • Dansk rejseleder på hele rejsen

Opsamling:

  • Kl. 09.55 – Kliplev samkørselsplads
  • Hjemkomst ca. kl. 18.00 (Fredericia Banegård)

 

FOF og GIBA Travel håber, at alle har har haft en uforglemmelig tur, siger tak for denne gang og på gensyn til nye oplevelser og eventyr. 

BEMÆRK VENLIGST

Den tekniske rejsearrangør er GIBA Travel

Turen udbydes i samarbejde med andre FOF-afdelinger

Ved afmelding fra ture og rejser er det den tekniske rejsearrangørs afbestillingsbetingelser, der er gældende. Læs mere her.

Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet.