Skip to content

Kontoret holder sommerferie fra d. 1. juli - 8. august (begge dage inkl.). God sommer!

YouTube - for begyndere og let øvede

YouTube - for begyndere og let øvede

Ønsker du at starte en Youtube-kanal, eller har du brug for feedback på din nuværende kanal?

På dette kursus gennemgår vi, hvordan du opretter et kanalbanner og et profilbillede, skaber iøjnefaldende thumbnails og producerer fængende videoer. Du vil således blive introduceret til Canva og Filmora, hvor du hhv. kreerer dine thumbnails og videoer. 

Under kurset vil du også arbejde med din kanals genkendelighed, overskrifter og stil. Herudover vil du blive introduceret til YouTube Studiet, hvor du fx uploader dine videoer og har mulighed for at få et indblik i dine data. Dataene kan du fx bruge til at se, hvilke videoer der fastholder dine seere, og hvilken type thumbnails der får brugere af YouTube til at klikke på netop dine videoer. 

Sidst men ikke mindst vil du få mulighed for at sparre og netværke med andre YouTubere.

Underviser er Hanne Struensee Schmidt, der har YouTube-kanalen ”Samværd  - med sindets økologi” (eng. ’Togetherness - with an ecology of mind).

Kursisterne medbringer egen computer og mobil. Det forventes desuden, at kursisterne kender til almindelig brug af en computer. Under kurset anvendes programmerne Canva og Filmora.