Skip to content

Kontoret holder sommerferie fra d. 1. juli - 8. august (begge dage inkl.). God sommer!

Sykurser FOF

Refashion, recycle, og upcycle

Refashion, recycle, og upcycle

Kom og redesign dit tøj med upcycling og recycling.

Drømmer du om en mere bæredygtig livsstil, så kom på kursus og lær at upcycle og recycle dit gamle tøj. Her har du mulighed for at få nyt liv i dit gamle tøj ved at sy det om eller ved at skabe et helt nyt design. Du har mulighed for at være din egen designer med hjælp fra din underviser, som er fashion designer og skrædder.

På dette kursus får du inspiration til at upcycle og recycle dit tøj og lave det unikt og i din egen stil. Tøj, du ikke bruger mere, arvet tøj eller spændende tøj fra genbrugsbutikken, som ikke alle andre har. Der er mange muligheder for at lave detaljer og ændringer, sammensætte forskellige materialer eller bare lave dét, der har en god pasform lige til dig. Dit tøj kan få nyt liv og har samtidig en historie at fortælle fra et tidligere liv. Du kan gøre en lille forskel ved ikke at smide dit gamle tøj ud eller købe nyt samtidig med, at det er bæredygtigt og godt for naturen.

Medbring gerne flere ting til inspirationsaften, som vi starter op med den første dag, hvor vi så i fællesskab kan finde nogle gode idéer.

Vi laver en runde, hvor alle får lov til at inspirere hinanden på dét niveau, de er på inden for syning.

Du må gerne have nogle idéer eller tanker klar, når du kommer, ellers finder vi nogle i fællesskab.

Du skal selv medbringe: Symaskine, forlængerledning, saks, nåle, målebånd o.l., materialer eller genbrugstøj til dit syprojekt, sytråd og evt. vlies/indlæg, elastik etc. Og desuden dit gode humør, som er en vigtig del.
Underviser har inspirationsbøger, strygejern og strygebræt med.