Skip to content

Kontoret holder sommerferie fra d. 1. juli - 8. august (begge dage inkl.). God sommer!

Fermentering i FOF

Gem sommeren på glas - Syltning og fermentering - Begyndere

Gem sommeren på glas - Syltning og fermentering - Begyndere

Både min mor og min mormor har altid syltet, bagt og lavet mad fra bunden. Jeg har været så heldig at kunne kigge dem over skuldrene og senere bl.a. selv læse meget mere om det hele suppleret med kurser. For mig har det altid været helt almindeligt at "gemme sommeren på glas", hvad end det så var jordbærrene fra haven, brombærrene fra hegnet, agurkerne fra drivhuset eller overflod fra andres haver.
At åbne sådan et glas på en vinterdag bringer sommeren tilbage – udover, at man ved, hvad der er i, så smager det jo også godt!
Til daglig arbejder jeg som folkeskolelærer og underviser bl.a. i madkundskab, hvor jeg håber at kunne føre glæden ved at frembringe mad helt fra bunden videre, som det også er tilfældet her.
Der vil være en aften med fokus på det søde, en aften med fokus på det sure og sluttelig en aften med fermentering.
Sødt kan fx være syltetøj og chutney. Surt kan fx være klassisk syltede rødbeder og råsyltede agurker. Og så fermenterer vi kål mm.
Du lærer forskellige metoder til syltning.
Alt foregår på et niveau, hvor alle kan være med uanset forudsætninger i et køkken.


Medbring selv mindre glas til syltetøj, større glas til rødbeder mm. - det kan sagtens være rengjorte genbrugsglas med skruelåg.
Til fermentering skal der bruges 2x1-1,5 l glas med patentlukning.
Der må påregnes udgifter til råvarer (ca. 200 kr. alt efter sæsonprisen), der afregnes direkte med underviseren.