Skip to content

Vi genåbner! Fra d. 17. januar kan du igen deltage i kurser og aktiviteter i FOF Sønderborg. HUSK mundbind og gyldigt coronapas, som skal fremvises til din underviser!

Yoga for alle - FOF

Cosmic Yoga

Her har du mulighed for at få undervisning af en lærer, der kommer dérfra, hvor yogaen startede. Sayora er født og opvokset i Centralasien. Sayoras yogastil passer til begyndere såvel som viderekomne, og lydhealing såvel som forskellige former for meditation indgår i undervisningen. Igennem de sidste ti år har hun undervist privatelever og yogahold samt afholdt yogaworkshops for virksomheder i hhv. Dubai og Istanbul. Undervisningen foregår på et letforståeligt engelsk. 
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 18.01.2022 10:00-11:30 Humlehøj-Skolen Sayora Otaeva
2 Tirsdag 25.01.2022 10:00-11:30 Humlehøj-Skolen Sayora Otaeva
3 Tirsdag 01.02.2022 10:00-11:30 Humlehøj-Skolen Sayora Otaeva
Se alle Se færre
Underviser

Sayora Otaeva

Jeg er uddannet yogalærer og som udøver af yoga gennem de sidste 15 år ved jeg, hvilket vidunderligt værktøj det er for at øge mental og fysisk sundhed og lykke. Yoga gør dit liv mere farverigt. Den giver dig større styrke, øger din balance og kreativitet og modvirker stress – på arbejdspladsen og omkring familie og venner. Kort sagt er yoga med til at forbedre din livskvalitet og hjælper dig til at være mere vågen og opmærksom.

Mit ønske er, at alle børn en dag vil blive undervist i yoga på institutionerne, da den vil hjælpe dem med at håndtere vanskelige situationer og lade børnene vokse op på en sund måde.

Jeg er vokset op i Centralasien nær de smukke Tian Shan-bjerge. Efter at have færdiggjort min bachelorgrad i Russisk Sprog og Litteratur fulgte jeg min interesse for energiarbejde og Chi-energi. Jeg studerede kinesisk Feng Shui og blev derefter certificeret yogalærer i verdens “yoga-hovedstad” Rishikesh. Jeg er derudover certificeret Reiki Master niveau 1, 2 og 3. Baseret på Kundalini Yoga, Hatha Yoga og Tantra har jeg udviklet min egen yogastil, som jeg kalder Cosmic Yoga, og som er velegnet til yogier på alle niveauer.

Du er velkommen til at tjekke min YouTube-kanal „CosmicYoga with Sayora“, hvis du ønsker at vide mere om min yogastil.
Forskellige typer af dans og yoga er min passion. Jeg underviser mine klasser intuitivt.

Jeg bor i Sønderborg sammen med min mand og min datter.