Skip to content

Er du vores nye underviser? Undskyld det roder! Vi er i fuld gang med at gøre efterårets spændende tilbud klar. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked som én af de første.

Læs mere

Yoga for mænd

Yoga for mænd

Dette yogahold er særligt oprettet til mænd.
Her har du som mand mulighed for at dyrke yoga sammen med andre mænd, der kan have nogle af de samme udfordringer som dig selv.
Har du dyrket sport i mange år, har du optrænet gode muskler, som derfor har god brug for at strækkes og smidiggøres. 
Hvis du døjer med rygproblemer, er yoga også særdeles velegnet, da der er fokus på rygsøjlen. 
Det kan også være, at du bare har brug for at komme lidt væk fra dagligdagen og komme ned i gear pga. mange forskellige arbejds- og hjemlige opgaver og ansvar. 
I yoga arbejdes der bevidst med åndedrættet, med fysiske bevægelser og rolige stillinger, der holdes i et stykke tid. Dine muskler og led strækkes, styrkes og gøres smidige. Balancen trænes også. På det psykiske plan finder du ro, energi, din koncentrationsevne forbedres, og du får mere overskud til din dagligdag. 
Udgangspunktet for undervisningen er Hatha Yoga, en af de mest almindelige og udbredte former for yoga. 
 

Kom i løst og behageligt tøj, så du kan bevæge dig og trække vejret frit.
Medbring din yogamåtte, en pude og/eller et tæppe.