Skip to content

Kontoret holder sommerferie fra d. 1. juli - 8. august (begge dage inkl.). God sommer!

Yogaens historie - workshop med en skøn blanding af yogapraksis og teori

Yogaens historie - workshop med en skøn blanding af yogapraksis og teori

Dette er en skøn workshop, hvor du stifter bekendtskab med yogaen og dens historie. I dag er yoga meget populær og udbredt i den vestlige verden. Det er en workshop til dig, der er nysgerrig og har lyst til at vide mere om yogaens historie. Hvad er yoga, hvor kommer den fra, hvordan har yogaen udviklet sig med tiden, og hvilke former for yoga er det, der er dukket op efterhånden? Dét er nogle af de temaer, du her vil få lejlighed til at studere nærmere.

Ordet ”Yoga” er et sanskrit-ord, der afledes af roden YUJ og ofte oversættes som ”at forene, at tøjle, at samle” og hentyder til, at der er en forbindelse mulig mellem dig, din sjæl og noget, der er større end dig selv, en kraft, en særlig energi, den universelle sjæl. 
I starten var denne praksis kun forbeholdt nogle meget få mennesker. I dag er der tusinder og atter tusinder af udøvere verden over. Der er sket en fantastisk udvikling siden, hvilket gør, at mange i dag har stor glæde og fornøjelse af yogaen så forskellig og varieret, den nu kan forekomme. 
Yogaens historie vil her også blive belyst ud fra nogle klassiske tekster som fx Patanjalis ”Yoga
Sutras” samt ”Bhagavad Gita”. 

Der vil dog også være tid til en tilgængelig og blid yogapraksis med åndedræt og nogle af de mest klassiske stillinger, hvor alle kan være med.

Medbring din yogamåtte. Der vil være stole til rådighed, så man kan sidde behageligt og lytte.