Skip to content

Kontoret holder sommerferie fra d. 1. juli - 8. august (begge dage inkl.). God sommer!

Studiekreds - Ny nordisk litteratur

Studiekreds - Ny nordisk litteratur

De nære relationer har stor betydning for det enkelte menneske, men overraskende opbrud, tab og død kan brat ændre tilværelsen og give nye tanker om identitet og eksistens. Eva Tind skriver i romanen ”Ophav” om at skabe familiebånd på tværs af kontinenter. Norske Helga Flatland fortæller i ”En moderne familie” om en far, der på en ferie meddeler, at han vil skilles efter 40 års ægteskab. I finske Juhani Karilas ”Jagten på den lille gedde” fortælles med magisk realisme om Elin, der vender tilbage til sin hjemstavn for at udføre en opgave. ”At koge bjørn” af svenske Mikael Niemi fortæller om en række dramatiske mord i en lille nordsvensk by, mens islandske Kristin Marja Baldursdottir i ”Havblik" beretter om den 60-årige Flora, som efter tab af mand og job søger et nyt ståsted. Kristian Ditlev Jensen fortæller i den autofiktive roman ”Bar” om et massivt alkoholmisbrug, som får alt til at styrte sammen.

Bøgerne kan i et vist omfang lånes på Sønderborg Bibliotek 6-7 uger, før de gennemgås.
Den første bog bedes læst til 1. gang.
Årets bøger:
1. Eva Tind: Ophav, 2019
2. Helga Flatland: En moderne familie, 2018
3. Juhani Karila: Jagten på den lille gedde, 2021
4. Mikael Niemi: At koge bjørn, 2018
5. Kristin Marja Baldursdottir: Havblik, 2017
6. Kristian Ditlev Jensen: Bar, 2021