Har du lyst til at komme i gang med at tegne og male – eller friske gamle færdigheder op?
Brug 5 hyggelige torsdage på at udforske dine kreative evner i trygge rammer.
Vi starter med simple opstillinger og bevæger os hurtigt videre til det mest spændende: at tegne og male mennesker – i bevægelse, set bagfra, fra siden og forfra. Du får også mulighed for at prøve portrætter – i det tempo, der passer dig.
Vi arbejder med:
Tegning og maling efter opstillinger
Øvelser med levende model (vi bruger hinanden)
Billeder taget med mobil, iPad eller medbragte fotos
Træning af øjet – at se motivet, før det gengives
Du får træning i at bruge materialer som papir, blyant, kul, farveblyanter, akrylfarver, pensler og lærred. Målet er, at du opnår større sikkerhed i din streg og tør slippe kontrollen lidt – og måske endda lægge iPad’en fra dig og stole mere på dit eget blik.
Materialer:
Du medbringer selv materialer ud fra en liste, du får inden kursusstart.
Materialeprisen afhænger af dine behov og kvalitetsønsker – regn med fra ca. 250 kr. og opefter.