Skip to content

Vi er ved at gøre forårssæsonen 2025 klar, og der kan derfor mangle informationer nogen steder. De kommer hurtigst muligt, men kan du ikke vente, er du meget velkommen til at sende os en mail på sonderjylland@fof.dk. Den vil blive besvaret hurtigst muligt.

Tilmeld nyhedsbrev
FOF Sønderjylland Yoga fire personer i yogastilling på gulv

Yoga for alle

Yoga for alle

På dette yogahold kan alle være med - unge og ældre, mænd og kvinder og alle, der har et aktivt liv med arbejde, familie og andre aktiviteter i hverdagen. 


Udgangspunktet for dette hold er en blid form for den klassiske Hatha Yoga, en af de mest populære former for yoga. Her vil der både være plads til åndedræt, bevægelse og stillinger, der holdes et lille stykke tid.  Samtidig er der altid en lille pause imellem hver bevægelse eller stilling. Det vil foregå i liggende, siddende og stående stillinger. Du styrker, strækker og smidiggør hele kroppen gennem forskellige øvelser, stillinger og stræk, hvorved du kan mærke en positiv effekt på både krop og sind. Du vil arbejde med bevægelser og stillinger, der er gavnlige for hele kroppen, især ryggen og de forskellige led, og i de stående stillinger vil du bl.a. træne balancen.

Du øger din koncentrationsevne og din balance og får det godt med ryggen.  En regelmæssig praksis giver dig velvære, glæde, energi og overskud i din hverdag.

 

Der er mulighed for at låne yogamåtte, tæppe osv. men du er velkommen til at medbringe dit eget.

 

Kom i løst og behageligt tøj, så du kan bevæge dig bekvemt og trække vejret frit. 

 

Medbring: En pude.