Kontoret holder sommerferie og er tilbage igen mandag d. 4. august. God sommer og på gensyn 👋
Tilmeld nyhedsbrevKontoret holder sommerferie og er tilbage igen mandag d. 4. august. God sommer og på gensyn 👋
Tilmeld nyhedsbrev”Aldrig i mine vildeste drømme havde jeg forestillet mig, at jeg ville ende i cirkusverdenen. Jeg var dybt engageret i mit job hos Jydsk Telefon og elskede hvert øjeblik af det. Men en sen aften tilbage i 90'erne ringede Jørgen Hansen og spurgte, om min eksmand og jeg ville med dem i den kommende sæson. Det var et tilbud, vi simpelthen ikke kunne afslå.
Det blev til flere måneder fyldt med værdifulde og lærerige oplevelser. Desværre løb pengene ud hos både os og Cirkus Scandinavia efter tre måneder, og samarbejdet blev afbrudt. Men denne skuffelse tændte gnisten i os, og det var her, drømmen om at skabe vores eget cirkus blev født!
Dyrene har altid haft en speciel plads i mit hjerte, og jeg vidste instinktivt, at de var dem, jeg skulle arbejde med. Jeg begyndte derfor at træne tricks med min egen hund, som kunne bruges i manegen. Her blev "klikkeren" min uundværlige følgesvend. Én hund blev til flere, og pludselig opdagede jeg, at ved at bruge "klikkeren" kunne jeg også træne andre dyr. Det er blevet til en spændende rejse, hvor vi nu både har hunde, grise, heste og endda en gås med i manegen.
Men at opbygge et cirkus fra bunden uden ret meget erfaring har ikke været uden udfordringer. Jeg vil derfor gerne tage jer med på vores families-rejse ind i manegen og dele de mange bump og sejre, vi har oplevet på vejen til at skabe Cirkus Mascot, samt dele ud af min store erfaring med at træne dyr.”
Dette foredrag er en del af Fredagshøjskolens program - se hele efterårs programmet her.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Fredag 28.11.2025 | 09:45-12:30 | KUC | Marianne Deleuran |
Cirkusdirektør for Cirkus Mascot.
Den største passion ved at drive cirkus, har for Marianne altid været dyrene. Hun startede blot ved at optræde med én enkelt puddelhund tilbage i 1994 og siden da er både cirkus og hendes repertoire udvidet til 11 hunde, 7 ponyer, 2 æsler, 2 grise, 2 geder, 1 gås. Derfor er Marianne også en populær kontaktperson, når f.eks. et produktionsselskab skal bruge en dygtig hund eller gris på TV.